Om tør hovedbund

/Tør hovedbund

Generelt om tør hovedbund

Tør hovedbund

Kløe og hvide flager i vores hovedbund behøver ikke altid at være et tegn på skæl, men kan også skyldes en sart og/eller tør hovedbund.
De fleste mennesker tror, at tør hovedbund og skæl er det samme. DET ER DET IKKE. Dette kan ikke understreges nok.
Konsekvenserne af den udbredte misforståelse er, at man begynder at behandle tør hovedbund, som var det skæl.
Herved vil hovedbundens tilstand i langt de fleste tilfælde forværres.

Her på siden kan du læse mere om:

 Årsager til tør hovedbund som er delt op i 3 følgende underafsnit:
 Tør hovedbund og skæl
 Interne faktorer i forbindelse med tør hovedbund
 Eksterne faktorer i forbindelse med tør hovedbund

Herudover kan du læse om Behandling af tør hovedbund

Grunden til denne opdeling er, at en tør hovedbund kan forekomme af mange forskellige årsager. Derved forstået, at der er mange faktorer – interne såvel som eksterne, enkeltvis såvel som i samspil – der kan ligge til grund for, at man har en tør hovedbund.

ÅRSAGER TIL TØR HOVEDBUND

Tør hovedbund og skæl

Det er en misforståelse, at den mest almindelige årsag til tør hovedbund skyldes en overflod af olier fra talgkirtlerne (talg). Det er ikke rigtigt. Tværtimod er for store mængder af talg årsagen til skæl – ikke til tør hovedbund. Skæl er IKKE tør hovedbund.
I virkeligheden er den fysiologiske årsag til tør hovedbund den modsatte situation, dvs. ofte skyldes en tør hovedbund mangel på talg (hudfedt).

Simpelt forklaret, skyldes skæl en for stor koncentration af en bestemt gærsvamp, hvilket forskynder udskiftningen af hudceller. Derfor skalder huden og døde hudflager gør sig synlige i hovedbunden.

Denne hurtige udskiftning af døde hudceller kan let føre til tør hovedbund, så skæl kan ofte være årsagen til tør hovedbund.

Symptomerne for tør hovedbund er ofte kløen, løse hudflager og i værste fald sprækker i hovedbunden. Det er kun i ekstreme tilfælde, at tør hovedbund fører til hårtab.

blank

Interne faktorer i forbindelse med tør hovedbund

Den naturlige olie der udsondres fra talgkirtlerne (talg), er nødvendig for at vedligeholde en sund balance af naturlig smøring i såvel hovedbund som i hårbundens hårsække og hår. Smørelsen er essentiel idet den holder håret glansfuldt, hovedbunden smidig og hårsækkene ublokerede. Såfremt der er mangel på denne naturlige olie, opstår fænomenet tør hovedbund.
Hvis ikke hårbundens produktion af talg er tilstrækkelig, vil man – udover en tør hovedbund – kunne opleve, at selv håret bliver tørt.

Hvor den mest almindelige indre årsag til tør hovedbund er nedsat mængde af naturlige olier i håret og overfladen af hovedbunden, er der adskillige eksterne faktorer til, at denne tilstand af tør hovedbund kan udvikles.

Eksterne faktorer i forbindelse med tør hovedbund

Tør hovedbund ses hyppigst hos folk der lever i kolde klimaer. Dette skyldes primært varmevekslingen når man skiftevis opholder sig hhv. inden- og udendørs. Især i forbindelse med temperaturskift bliver huden på hovedbunden gradvist mere stram og kløende.

Udover klimaet er der en lang række andre eksterne faktorer der gør sig gældende forbindelse med tør hovedbund. Disse er typisk:

– Shampoo indeholdende alkohol
– Skift af shampoo
– Overdreven brug af shampoo
– Hårgelé eller sprays indeholdende alkohol
– hårvask med hårdt vand
– Brug af hårtørrer
– Ophold i rum med aircondition
– Væskemangel
– Overdrevet indtag af vanddrivende produkter
– Overdrevet indtag af koffein
– Ekstreme ændringer i balancen i fedtsyrer (primært via kosten)
– Temperaturudsving

Der findes herudover en mindre række andre faktorer, der gør sig gældende i forbindelse med hovedbundens velvære, men er man opmærksom på ovenstående, er man allerede et godt stykke af vejen.

BEHANDLING AF TØR HOVEDBUND

Som udgangspunkt skal man være opmærksom på årsagerne til tør hovedbund for at kunne forebygge symptomerne. Mange af årsagerne til tør hovedbund kan forebygges forholdsvis let.

Som nævnt andensteds her på siden er tør hovedbund og skæl ikke det samme. Derfor skal tør hovedbund heller ikke behandles som skæl. Det er vigtigt at slå fast, da hovedbundens tilstand ellers vil forværres.
Normalt er skæl fedtede, så der ingen grund til at smøre hovedbunden ind i olie. Dette kurerer heller ikke tør hovedbund – tværtimod. Hudflagerne bliver bare endnu mere fedtede og klistrede, mens hovedbunden bliver mere tør og risikerer at sprække.

Umiddelbart skulle man tro, at den perfekte behandling af tør hovedbund er at vaske håret. Det er ironisk nok det værste, du kan gøre. Vask IKKE dit hår med shampoo og balsam mere end absolut nødvendigt, hvis du døjer med tør hovedbund. Du udvasker blot hovedbundens naturlige olie (talg).

Heldigvis findes der behandlingsformer, som adresserer enhver årsag til tør hovedbund. Sund kost medvirker til, at produktionen af essentielle olier opretholder den naturlige balance i hovedbund og hårsække.
Ligesom alle funktioner i kroppen kræver talgkirtlerne de rette næringsstoffer for at fungere optimalt. Uden de rette næringsstoffer, vil talgkirtlerne ikke producere de essentielle naturlige olier i hovedbunden, hvilket resulterer i kløende og tør hovedbund samt tørt hår.

Der findes talrige shampoos, der er konstrueret til at behandle symptomerne ved tør hovedbund. Mange af disse – ret ens – behandlingsmetoder er designet til kortsigtet at minimere symptomerne for tør hovedbund – at gøre det muligt at komme gennem dagen så smertefrit som overhovedet muligt. Samtidig giver behandlingerne ofte næring til håret og dermed en attraktiv glans.

Dog skal du være opmærksom på, at selv shampoo-produkter, der er anbefalet mod tør hovedbund eller tørt hår, ikke har den ønskede effekt, hvis hårdt vand er brugt til hårvask eller rensning af hovedbunden.
Et vandfilter kan med fordel installeres på dit bruserhoved for at fjerne noget af mineralindholdet fra vandet og derved opnå et naturligt niveau af olie i din hovedbund og dit hår.

Der en del produkter på markedet i dag, som er beregnet til at behandle tør hovedbund såvel som skæl. Men man bør stadig være opmærksom på, ethvert produkt man anvender i forbindelse med behandling af tør hovedbund. Hvis du vil se en hurtig helbredende effekt, findes der et meget enkelt råd: Skift til en mildere shampoo eller i det mindste vask håret færre gange om ugen.

For at genoprette balancen i en tør hovedbund er det ofte tilstrækkeligt at gå over til en ekstra mild shampoo. Det kan også være godt at supplere med blødgørende og fugtgivende specialprodukter til tør hovedbund.
Man bør i det hele taget være forsigtig med stylingprodukter og ikke massere dem ind i hårbunden, da kemikalierne kan irritere huden, hvis alkoholen udtørrer den.

Herudover er de anbefalede metoder til behandling af tør hovedbund:

– Natur-shampoo (jojoba, kokosnød etc.)
– Olier (oliven, kokosnød etc.)
– Behandling med fugtighedsgivende creme(r)
– Dampning af hovedbunden
– Indpakning af hovedbund (Almindeligvis anvendes varme, fugtige håndklæder)
– Conditioner-behandling

Oplever man, at intet af ovenstående gavner, bør man overveje, om man er ramt af skælPsoriasis eller Seboré. I øvrigt er det vigtigt, at man spørger til råds på apoteket eller hos materialisten ved forsatte problemer med tør hovedbund.
Herudover bør man opsøge en specialist eller læge såfremt symptomer eller generelle problemer forværres i forbindelse tør hovedbund.

NB! Hvis du udover hudflager også får ujævnheder eller rødme i hovedbunden og evt. har hovedbundssår der væsker eller bløder, så bør du straks opsøge din læge for at få en professionel diagnose.